PDF En Fest.
(Uidentificeret artikel fra 1912) (note 1)»
Danske Sommerfester er ikke meget afvekslende. En Keglebane, et Dansetelt, en ”Tyr”, en Karusel og en Gæstgiver … det Interiør kender vi, mere er der sjældent at kigge efter. Mere forlanger man ikke for at more sig. Det vil sige: ”morer” man sig i Grunden?
En Fest i Hareskoven.
For en Gangs Skyld har man taget sig for oppe i Hareskoven at lave en dansk Højsommerfest uden for den tilvandte bedrøvelige Ramme. En Komité på hele 16 af Egnens Mænd, – deriblandt er ”Redningsfalcken” (note 2)» den drivende Kraft – er traadt sammen og har udarbejdet et Program, som siger Sparto til alt, hvad Tivoli har præsteret af Festarrangements paa denne side af Systemskiftet. (note 3)»
For det første bliver der Friluftsteater.
Nede ved det idylliske Mosehul, som ligger ved Foden af den Bakke, som bærer Hareskov-Pavillonen, (note 4)» vil et Selskab under Instruktion af Skuespiller Strøm opføre Erik Bøgs gamle Sangspil, ”Fra Sorrento”. Tenoristen Hr. Henweg glider i Gondol over Søens (Mosens) Spejl. Cecca, Frk. Siggard Jensen, synger Visen om de hundrede Kys, Tandlæge Knudsen priser Solnedgangen, som i Tilfælde af ugunstigt Vejr arrangeres af Hr. Falck ved hjælp af to store Projektører, og Frk. Anna danser Tarantel. Publikum ligger paa Skrænten ned mod den lille Sø.
Kl. 5½ og 9 opføres ”Fra Sorrento”
Ulrich Birch kommer flyvende
fra København og vil lande paa en Lyngbakke ved Festpladsen Kl. 8 Aften medbringende Flyvepost fra København. Derimod er det usikkert, at han vil medbringe Prins Axel. (note 5)» Ved Søen er der et Indleveringskontor for Flyvepost fra Festpladsen, og denne Post afhenter Hr. Birch, hvorefter han atter starter for København.
Der er meget mere
at skue ved denne epokegørende Fest. Direktør Falck arrangerer en Svævebane og en Ildløs, som han egenhændigt slukker med Bistand af Spejderkorpset.
Frk. Laura Mehrn synger Viser til Luth-Akkompagnement; der er Korsang og Koncert af Mandolinklubben, der er Spaakone og Tombola, Blomster- og Frugtboder, Gætteurne-Konkurrence og Luftfyrværkeri.
Og saa er der ”Flammemad”,
og det er Festens Clou. ”Flammemad er den sidste nye Københavnerret, komponeret af Hareskov-Pavillonens populære Vært, Hr. Hans Brandt, (note 6)» hvis fortræffelige Køkken er Berømt i Nordsjælland og Skaane. Flammemad er store Posteier, fyldt med kraftig Hachis. Oven i Hachis’en laves et lille Smørhul, som fyldes med Madeira. En Tændstik til og Posteien serveres med blaa Flammer spillende over Tallerkenen. Det er en dejlig Ret. Serveret i Maaneskin er den tillige en malerisk Ret.
Hvor mange Mennesker
kommer der til Hareskoven paa Søndag? Komitéens Sangvinikere spaar 25.000. Hr. Brandt, der er en nøgtern Natur, haaber paa 10.000. Saa mange har han Flammemad til.
Højsommerfest i Hareskov.
En Fest i Torden og Regn.
(Uidentificeret artikel fra 1912)
Mod Vejr og Vind kæmper selv Guderne forgæves, og det kan jo ikke nægtes, at Komitéen for Hareskovfesten kæmpede forgæves igaar.
Alting tegnede saa lovende. Det ene Tog efter det andet udspyede i Hundredevis af lyst- og letklædte Københavnere; Solen straalede over Festpladsen, unge Damer med Raslebøssen drog ud i Mængden og tog godt Bytte med hjem; Falcks (note 7)» Svævebane havde en stor Sukces, den første Friluftsforestilling løb vellykket af Stabelen, en ung Dame, som agerede levende Postkasse, vakte Opsigt, og i den lukkede Estrade (note 8)» gik 5-Øres Dansen livligt over Brædderne.
Saa længe gik alting godt, men mørke Skyer begyndte saa at trække op paa Himmelloftet, og Skyerne kastede Skygge over Komitémedlemmernes Miner. Folk kiggede og kiggede, og da det lidt efter rygtedes, at der var faldet en Draabe Regn, blev der vild Flugt mod Pavillonen, der i Løbet af faa Minutter var fyldt til sidste Kvadratcentimeter. Der herskede en Trængsel, der grænsede til Panik, og Luften blev snart uudholdelig. De, der ikke kunde faa Plads i Pavillonen, tyede over i Skovbrynet. Og det var ikke meget for tidligt. Et Øjeblik efter skyllede Regnen ned i stride Strømme. Stemningen var trykket. Gives der noget mere trist end en lys Sommerkjole i Regnvejr? Det var et sørgeligt Syn.
Lynene begyndte at knitre og Tordenen at brage. Pragtfulde, voldsomme Lyn syntes at skære Flænger i den sorte Sky; hvert Øjeblik sendte Lynet en Fangearm ned; det saa ud, som om det slog ned inde i Skoven, og man tænkte med Gru paa de Tusinder af Mennesker i den brændbare Træpavillon, som ikke har Lynafleder. Trængslen derinde blev imens værre og værre. Trappen brast sammen og Redningskorpset maatte holde Vagt ved den.
Festen var ødelagt, druknet i Regn; ganske vist blev der en Pavse i Væden, saa man fik at høre Frøken Laura Mehrn synge sine smaa, fordringsløse Sange, men Flyvning blev der naturligvis ikke noget af, og ogsaa Hr. Falcks Foredrag og Demonstration druknede. Slaget var tabt, men efter forlydende paatænker Komitéen at oprette det ved en Gentagelse af Festen paa Søndag.
Deltagerne tog tidligt hjem. Slangerupbanens Vogne blev stormede, og paa Vejen hjem overværede man et sjældent prægtigt Naturskuespil. Mægtige Lyn flammede hvert Øjeblik op og belyste hele Egnen. Mellem Hareskoven og Bagsværd lyste Luerne fra en Brand; man bedømte Brandstedet til at være Maaløv eller Ballerup.
Det storslaaede Himmelfyrværkeri bødede paa den Skuffelse, som Festen var, og trods alt bevarede man det gode Humør, selv da man udenfor Slangerupbanens Station maatte vade gennem en Sø af størrelse som Gadekæret.
(Fra en anden avisartikel uden overskrift)
[I Søndags var 10.000] Mennesker dragne til Fest i Hareskoven, da Tordenbygerne paa nogle Minutter satte Festpladsen under Vand, ødelagde Damernes hvide Kjoler, slukkede Flammemaden, som stod paa Bordene, tømte Friluftsteatret, ødelagde Ulrich Birchs Flyvning og anrettede mangfoldige andre Ulykker, hvorefter samtlige 10.000 flygtede til Stationen, stormede Tog, der gik i forkert Retning, og først kom hjem ved Midnatstid, hvor nye Tordenbyger bragede ned over Byen – og alt blev baaret med det frejdigste Humør, Damerne sang, Herrerne, der stod stuvede sammen i Kreaturvognene, efterlignede Dyrenes Stemmer, og helt ned gennem den regnvaade Nørrebrogade hørtes Larm og Lystighed til sent paa Natten.
Hvem der derimod ikke var saa glade, var Arrangørerne og de Optrædende. Ganske vist var Kassen ikke helt daarlig – særlig den lukkede Danseestrade gav godt – men netop da det store Pund skulde trækkes i Land, svigtede Publikum. Hr. Strøm vred sit Lommetørklæde af Sorg, Direktør Falck brugte slemme Ord, og Frk. Laura Mehrn, der udklædt som Taterske sang fra aaben Tribune, græd. Værst gik det dog ud over Værten. Han brændte inde med 10.000 Stykker Smørrebrød, og i Forvirringen efter den første Tordenbyge glemte en Del af Gæsterne at betale. En Herre med graa Hat skyldte saaledes for 60 Stykker Smørrebrød. Ved Redaktionens Slutning er han ligesom den forsvundne Medarbejder endnu ikke fundet.
Højsommerfesten i Hareskov
Den gentages i Dag.
(Uidentificeret artikel fra 1912)
Højsommerfesten i Hareskov gentages i Dag, og forhaabentlig begunstiges den noget mere af Vejret end i Søndags.
Til Festens Attraktioner er yderligere kommet en lokal Sensation: Kviekalven Maren, et Dyr af fineste Afstamning, foræret af Proprietærerne Grut-Hansen, Kollekolle, og Worm, Birkhøj. (note 9)» Den kan vindes ved, at man gætter, hvor mange Bønner der er i en bestemt Krukke. I sidste Uge har Gaardejerne i Værløse og Maaløv ikke bestilt stort andet end at tælle Bønner – og saa bliver det naturligvis alligevel en Københavnerinde, der i Aften løber med Maren.
Men Festens Glans skal selvfølgelig som sidst spredes af Flammerne af Illuminationen i den skovkransede Villaby, der i Aften i sin Helhed skal inddrages i Festens ydre Ramme ved en næsten kilometerlang Række af Spejdervagtposter, som hvert Minut opsender Raketter langt ude over de grønne Marker.
Christian Bogøs tegning af en festdag på Hareskovpavillonen. Den må være fra tiden før eller under første verdenskrig jf. damernes store hatte.
