Af Hareskovens Saga.
Naar man er forud for Udviklingen
(Uidentificeret artikel dateret den 7. september 1908)
De, der i sin Tid interesserede sig for Slangerupbanen under dens Bygning, vil erindre den fortræffelige, uofficielle Indvielsesrejse, som fandt Sted en Tid før den mere formelle, men betydelig mindre morsomme officielle Indvielse fandt Sted. (note 1)»
Vi var en Del, som bildte os ind, at vi ejede – i hvert Fald paa Hviledagene – Hareskovene og de andre prægtige Skove i den nye Banes Opland, og som derfor med slet dulgt Ærgrelse saa Jernbaneskinnerne, der skulde føre Tusinder af uroskabende Søndagskøbenhavnere ud i vore hidtil saa tyste og højtidsfulde Løvsale. Vi var som sagt en Del, der havde det paa den Vis, om end vi – af pure Uegennytte og Menneskekærlighed – sjungede den nye Banes og dens Omegns Lyksaligheders Pris ud for alle Vinde.
Men der var ogsaa en Del med, for hvem disse Egne var terra incognita, og for dem blev det i det prægtige Vejr en vidunderlig Dag. Men hele Dagen var ikke lige vidunderlig. Der fandtes et Brændpunkt, en Ekstrakt af al den Naturskønhed, man vistes et Punkt, som vi, som det saa smukt hedder, kun med blødende Hjerte kunde løsrive os fra.
Generalstabens topografiske Afdeling kalder paa sine Kort Stedet Lilleværløse Overdrev; senere har det i Folkemunde faaet et mere moderne Navn. Stedet ligger 3 Minutters Gang fra den da under Bygning værende Hareskov Station, Store og Lille Hareskov støder sammen i en ret Vinkel oppe paa en himmelhøj Brink, hvorfra Blikket flyver vidt ud over al Maade herlige og typisk nordsjællandske Egne, der gennemstrømmes af Værebro Aa, men har deres Særkende ved de hundrede spredte Moser, hvor Dunhammeren vugger sin lodne Top over snadrende Vildænder, kvækkende Frøer og lækre grønglinsende Gedder. Til alle Sider, hvor Stormen, Regnen og Kulden er at frygte, hegner lunende Skovbryn denne ideelle Plads, kun mod Syd, mod den Side, hvortil Brinken ”falder af” aabner den Favnen frit for Solen og Varmen og Lyset.
Hvor herligt at bygge og bo her, var der Een, der udbrød, og hele Koret stemmede i af fuldeste Hjertens Overbevisning.
Og da man saa hørte, at en Mand (note 2)» havde sikret sig det hele – eller dog det meste deraf – komplimenterede man ham for hans Sans for Naturskønhed og lykønskede ham til hans Held – til de mange Tusinder, der ville blive hans, efterhaanden som han fik Lilleværløse Overdrev omskabt til Hareskov Villaby.
Men hvor ganske anderledes kom det ikke til at gaa?
Villaer blev der rejst, skønne smaa Huse med Haver, der strakte sig ned til Mosens klare Vandspejl, og som skulle synes ideale Boliger for Folk med Penge nok til at købe sig Fred og Skønhed. Paa Skræntens Top rejstes en moderne Restaurant med den herligste Terrasse, og ud paa den bare Mark, hvor Vinden suser, sattes en Mølle til at drive det sunde jernede Vand omkring i alle Villaerne, der følgelig kunne forene Landlivets Glæder med Stadens Bekvemmeligheder.(note 3)»
Men – - -
Køberne blev borte. Selv da Villaerne sattes ned i Pris. Ogsaa Lejerne udeblev. Haverne forfaldt. Den for tidligt etablerede Købmand gik fallit. Og al dette samtidig med, at Villa ved Villa rejses og tages i Besiddelse paa de mest skønhedsforladte, pandekageflade, træfattige Steder i vor Omegn. Forstaa det hvo som kan.
Og dog er der maaske en Aarsag. Foregangsmanden, Proprietæren, den forhenværende Journalist, der opdagede Lilleværløse Overdrev, har været for meget forud for sin Tid og dens Udvikling.
Fejlen ligger inde i København. Slangerupbanen, som skulle føre Beboerne til og fra det lille nordsjællandske Himmerig, ender ikke i København, men i Lersøen. (note 4)» En Gang vil Trafikken ud ad Slangerupbanen blive saa stor, at man ikke længere kan afvise Spørgsmaalet om at faa den ført ind til København K eller V. og da vil der oprinde en Guldalder for Lilleværløse Overdrev og Hareskovens Villaby, og man vil prise Pionerens Navn, der ”opdagede” Stedet og lagde Grund til Byen.
Men Pioneren selv vil man intet se til mere. Hans Saga er ude. Tirsdag den 1. September 1908 kunde man i en officiel Annonce i dette Blad læse, at alle hans Villaer – ogsaa den han selv beboede, den og den Dag ville blive stillet til Tvangsauktion.
Auktionen har nu været. Dagen før den fandt Sted, slæbte 10 brune Vognmandsheste hans Bohave ad Hjortespring-Herlev til Hovedstaden.
Et Blad af Hareskovens Saga var skrevet ud.
Shadow.
Hareskov station kort efter opførelsen. Postkort fra 1908.Opført af arkitek Heinrich Wenck (1851-1936), som også opførte Københavns hovedbanegård.. Bygningen blev nedrevet i 1977, da banen blev elektrificeret og overgik til S-togsdrift.

