PDF Oluf Skaalum: Hareskov Kirke.
(Gengivet efter ”Hareskov Kirke 1929-1979. 50 år 18. august” – festskrift redigeret af Erik Schollert)
Førstelærer Oluf Skaalum var kirkens første kirkesanger. Han og hans familie var stærkt involveret i kirken, hans hustru, fru K.M. Skalum, gjorde et stort arbejde for at skaffe penge til opførelse af kirkebygningen, og hans datter, Gerda Skaalum, var kirkens første organist.
Da Hareskov Skole i Slutningen af 1918 var blevet indviet og taget i Brug, dukkede Tanken frem hos mange om ogsaa at faa bygget en Kirke i Villabyen, her, hvor selve Naturen har bygget Gud et Tempel.
Afstanden til Sognekirken i Kirke Værløse var saa stor, at det var sjældent, Beboerne fra Hareskov søgte den. For at afhjælpe Savnet noget blev der hveranden Søndag holdt Gudstjeneste i Hareskov Skole.
Der skulle hengaa 10 Aar, inden Tanken om en Kirke i Villabyen blev til Virkelighed, idet Provst Munch den 24. Juni 1928 lagde Grundstenen til Hareskov Kirke, og Aaret efter kunde Kirken indvies af Biskop Ostenfeld.
I disse mellemliggende Aar blev der udført et stort Arbejde for Sagen af mange og vist megen Offervillighed. Først da et Par af Byens Mænd, deriblandt Forpagter Kjeldgaard-Jensen, (note 1)» havde ydet over 1.000 Kr., kom der rigtig Fart i Arbejdet.
I April 1923 forelaa fra den tilflyttede Vaskeriejer Bartholdy Norrby (note 2)» et Tilbud om at yde 10.000 Kr. til en Kirke i Hareskov under den Forudsætning, at Opførelsen blev begyndt indenfor et Tidsrum af 5 Aar. Godt et Aar senere, 1. Maj 1924, forelaa Hr. Norrbys Gavebrev. Der var kun faa, der troede paa Muligheden af i Løbet af saa kort Tid at faa fremskaffet den nødvendige Kapital, saa Byggeriet kunde komme i gang, men de stedlige Repræsentanter i Menighedsraadet, Fru K. M. Skaalum (note 3)» og Rentier P. Chr. Hansen, satte sig i Spidsen for at udføre et Arbejde, der kunde lede til Maalet.
Det blev besluttet at afholde en Bazar. Denne blev under Ledelse af Fru K. M. Skaalum afholdt paa Hareskovpavillonen den 5. Juli 1925, en straalende Sommersøndag, der sikkert blev den største Festdag, Hareskov nogensinde har haft. Der indkom ved denne Bazar et Overskud paa hen ved 6.000 Kr. Regnskabet blev afgivet 18. Juli og er revideret af Pastor Christiansen (note 4)» og Forvalter O. P. Hansen, Villa ”Egedal”. (note 5)»
Da der endnu manglede et Beløb, inden man kunne forvente Støtte fra Bevillingsmyndighederne, besluttede forskellige Mennesker i Hareskov at søge Midlerne skaffet til Veje; det gjaldt om at faa Arbejdet paa Kirken paabegyndt inden 1. Maj 1928, da det udstedte Gavebrev paa 10.000 Kr. ellers vilde bortfalde som ugyldigt.
Hele Vinteren 1927-28 arbejdede en Kreds Damer paa Haandarbejde i Hareskov Skole, og alle interesserede blev indbudt til offentligt Møde, hvor man drøftede Afholdelsen af en ny Bazar. Der nedsattes en Komité, og paa Mødet formaaede man Fru Skaalum til ogsaa at overtage Ledelsen af denne Bazar; hun gik kun med dertil paa den udtrykkelige Betingelse, at Komitémedlem Grosserer A. P. Ravn overtog alt Arbejdet med de økonomiske Forhold, og da Hr. Ravn havde Tiden til sin Raadighed, gik han ind paa at tage sig af hele Regnskabsførelsen m.m.
Grosserer Ravn blev senere optaget som særligt Medlem af Kirkens Byggeudvalg, og han deltog i alle dets Møder, baade Udvalgets og Menighedsraadets. Han forestod en Husindsamling til Kirken, for at denne kunne forsynes med Spir, og til dens Inventar, en Indsamling, der indbragte det ret betydelige Beløb paa 4.500 Kr. Endelig kan det nævnes, at Grosserer Ravn blev Hareskov Kirkes første Kirkeværge, en Stilling, han desværre kun beklædte ret kort, idet han afgik ved Døden.
Den anden Kirkebazar afholdtes paa Hareskovpavillonen den 3. Juni 1928, og den gav et Overskud paa 2.709 Kr. Regnskabet er underskrevet af Fru Skaalum og Grosserer Ravn; det er revideret af de samme to Mænd, der reviderede det første Bazarregnskab: Sognepræst Otto Christiansen og Forvalter O. P. Hansen.
Menighedsraadet havde paa et Møde i April 1928 taget den endelige Beslutning om, at Opførelsen af Hareskov Kirke skulde være paabegyndt inden 1. Maj 1928. Det blev overdraget Arkitekt K. V. Barfoed at udarbejde Detailplanerne og Licitationsbetingelserne til den nye Kirke. Man havde ikke tænkt sig en Kirkegaard sluttet til Kirken, men Hr. Norrby ønskede at stille endnu en Grund, der var stor nok til Kirkegaard, til Raadighed mod at betale en mindre kontant Sum end de lovede 10.000 Kr. Det gik Menighedsraadet ind paa, og saaledes fik man Kirkegaard sammen med Kirken.
Pengeforholdene stillede sig saaledes udover den Sum, Hr. Norrby stillede tilraadighed: de to Bazarer indbragte ca. 10.000 Kr., Værløse Kommune ydede 8.000
Kr., Ballerup Kommune 500 Kr. (Kirken er ogsaa for Beboerne paa Ballerup Mark), Staten ydede 10.000 Kr., og Grosserer Ravn indsamlede 4.500 Kr.
Fra først af havde man tænkt sig Klokken ophængt i Tagværket ved en aaben Luge i Gavlen; men da adskillige ønskede Kirken forsynet med et Spir til Klokken, blev det nødvendige Beløb hertil indsamlet af Grosserer Ravn.
Tømrermester Lebrecht, Hareskov, overtog Opførelsen af Kirken i Entreprise, og Murermester Madsen, Bagsværd, udførte Murerarbejdet. De vigtigste Hovedsummer var: Tømrerarbejdet 3.700 Kr., Murerarbejdet (Munkesten) 14.400 Kr., Blikkenslagerarbejdet 1.290 Kr., Snedkerarbejdet 4.000 Kr., Smedearbejdet 1.165 Kr., Malerarbejdet 935 Kr., elektriske Installationer 680 Kr., Varmeværk 1.450 Kr., Klokke 1.200 Kr.
Arkitekt Barfoed førte et omhyggeligt Tilsyn med Arbejdet og dets gode Udførelse. Byggeudvalgets Formand var Sogneraadsformand, Seminarielærer Chr. Hauch; dets øvrige Medlemmer var Fru Skaalum og Rentier P. Chr. Hansen; Grosserer Ravn deltog ogsaa i Byggeudvalgets Møder.
Den 9. December 1929 kunne Kirkens Byggeudvalg fremlægge det afsluttende Regnskab for Hareskov Kirkes Opførelse overfor Menighedsraadet. Regnskabet balancerede med Kr. 40.320,51. Selve Kirkebygningens Opførelse med fast Inventar androg 30.000 Kr. Vedligeholdelsesfond, Arkitekthonorar, Klokke og løst Inventar beløb sig til Kr. 10.320,50. Af Beløbet er 18.500 Kr. indkommet ved to Bazarer, Gaver og indsamlede Beløb.
Der var Feststemning og Forventning overalt i Hareskov Søndag den 18. August 1929. Dannebrogs rødhvide Farver vajede fra alle Flagstænger og tog sig pragtfuldt ud i det skovrige Landskab.
Ved 9-Tiden begyndte Bilerne at rulle op foran Hareskov Skole. Der kom Biskop Ostenfeld, Kirkeminister Dahl, Provst Munch og en Snes særlig indbudte Præster.
For første Gang klang en Kirkeklokkes Malmtoner udover Byen, og den gejstlige Procession med Biskoppen og Politimester Harpøth i Spidsen satte sig i Bevægelse med Kirkens hellige Bøger og Kar hen ad Villavejene.
I Kirken var hver Plads optaget, og mange maatte staa op. Grønne Spejdere sværmede om med Klapstole, som kunne anbringes i Midtergangen.
Klokken tier.
Alle rejser sig, og Kirkens unge Organist, Gerda Skaalum, (note 6)» præluderer fra Orglet, medens Processionen langsomt skrider op gennem Skibet fremad mod Koret, hvor Præsterne tager Plads paa hvide Stole. Lige foran sidder Menighedsraadets Medlemmer og nogle særlig indbudte, deriblandt fhv. Seminarieforstander Stig Bredstrup med Frue og Seminarieforstander Dr. Phil. Arne Møller.
Da Præludiets sidste Toner svandt hen under Hvælvingerne, stod Pastor Wiberg, Sengeløse, i Kordøren for at bede Indgangsbønnen. Orglet intonerede, og Menigheden sang Indvielsessalmen:
Til det Gudsord, der som en Sol
med Liv og Lys kan virke,
vi rejste denne Prædikestol,
vi bygte denne Kirke.
Da Salmen var endt, vendte Biskop Ostenfeld, som havde staaet foran Alteret, sig mod Menigheden og talte ud fra en af Davids Salmer og Jesu Ord: Mit Hus er et Bedehus. Biskoppen betonede i sin tale særlig Fællesskabsfølelsen i den kristne Menighed.
Efter Biskoppens Tale fremsagde Provst Munch, Pastor Koch, Pastor Tollbøll og Pastor Pedersen hver et Skriftord.
Kirken var dermed indviet.
Efter Salmen ”Et Suk igennem Verden gaar” holdt Sognets Præst, Pastor Christiansen, den første Prædiken i Kirken ud fra Dagens Evangelium om Jesus, der helbredte en døvstum.
Præsten rettede efter sin Prædiken en Tak til de mange Givere, baade for de store og de smaa Bidrag.
Udgangsbønnen læstes af Kirkesangeren, Førstelærer Oluf Skaalum.
Resten af Søndagen stod Kirken aaben, medens Spejdere holdt Vagt. Mange benyttede Lejligheden til at se de stilfulde og smukke Enkeltheder: de skønne Lysekroner og Lampetter, der var støbt i Voss’ Fabrikker, Fredericia, efter tegning af Arkitekt Barfoed, ligeledes den syvarmede Lysestage paa Alteret, skænket af Malermester Høltermann, København, der har Sommerbolig i Hareskov. De to Lysestager paa Alteret, efter Tegning af Arkitekt Barfoed, er skænket af Husejer Ole Hansen og Hustru, ”Egely”, Hareskov. Et stort Korsstingstæppe i mange Farver, der fra Alteret gaar hen til Alterskranken, er broderet og skænket af Fru Skaalum. Alterdugen og Gardinerne er syet af flere Hareskovdamer efter Mønster, der er tegnet af Arkitekt Barfoed. Et Krucifiks, der er ophængt paa Kirkens østlige Væg, blev skænket Kirken af Spejderfører, Assistent Kay Andersen, Vanløse.
Døbefonden har været brugt i den første københavnske Kirkefondskirke; den blev af Biskop Ostenfeld overdraget til Hareskov Kirke.
Bibelen paa Alteret er skænket af Forpagter Kjeldgaard-Jensen, Alterbøgerne er skænket af Pastor Christiansen.
Efter Kirkeindvielsen gav Menighedsraadet en Frokost i Hareskov Skole for de særlig indbudte. Her blev der talt af Pastor Christiansen, Biskop Ostenfeld, Sogneraadsformand Chr. Hauch, Grosserer Ravn, Kirkeminister Dahl, Pastor Gustav Arnberg, Provst Munch og Seminarieforstander Stig Bredstrup.
Hareskov Kirkes første Kirkeværge blev Grosserer Ravn. Ved hans Død overtog Menighedsraadsmedlem, Rentier P. C. Hansen, Stillingen, der efter hans Død blev besat med Menighedsraadsmedlem, Bankkasserer Lund.
Til Klokker og Graver ved Hareskov Kirke ansattes fhv. Landmand Neergaard. Da han faa Aar efter døde, overtog hans Hustru, Fru Neergaard, Stillingen.
(Oluf Skaalum)
