PDF Der eksisterer tre beretninger fra årene 1906-08, som fortæller om konsekvenserne af Slangerupbanens anlæggelse for værløsebøndernes gamle overdrev og om Hareskovbys tilblivelse.
Den første (beretning 2) handler især om københavnernes nyopdagede, dejlige natur i Hareskov, den anden (beretning 3) især om de nye villaer og pavillonen med dens udflugtsmuligheder, den tredje (beretning 4) især om Skandrups byggeprojekter og hans fallit.
Fortælling 2
Hareskoven og dens Villaby
(Ugebladet ”Verdensspejlet” 1906)
Der er i Københavns Omegn ingen dejligere Skov end Hareskoven. Vandrer vi gennem den, vil vi opleve det Gang paa Gang. Blot nogle Skridt bort fra Vejen ad en lønlig Sti, og Skoven omspinder os med Trylleri. Vi kommer gennem Ung- og Storskov, forbi mørke Fyrre-Kolonner, forbi Skovdamme, forbi imponerende Højdedrag, forbi Planteskoler, hvor Skovens Ungdom fredes og værnes, til den plantes ud og maa klare sig selv i Tilværelsens haarde Kamp.
Hareskovens Skønhed er uudtømmelig. Men faa har hidtil vidst det, thi den har ligget udenfor Turiststrømmen. Faa naaede sjældent længere end til Frederiksdal. Nu er det blevet anderledes. Slangerupbanen har lukket Hareskovens Porte op paa vid Gab. (note 1)» Kommer De derud en Dag, saa gaa bag om Stationen Hareskov. De kommer saa i Løbet af nogle Minutter ud til en Stump Land, der hedder Overdrevet. Eller rettere hed, for nu er det døbt Hareskovens Villakvarter.
Her kom i gamle Dage ingen Københavner, medmindre han forvildede sig derud. En af dem, hvem dette hændte, var en Mand ved Navn Skandrup. Og han kom aldrig væk fra Overdrevet igen. Han blev der. Han forelskede sig i Naturen derude, købte Jord og byggede et Hus (se noterne til Fortælling 1)
Har man blot én Gang været derude, forstaar man Mandens Kærlighed til denne Plet Danmark, der bugter sig i Bakke-Dal, som et ret Stykke Danmark bør det. Mod Nord og Øst lukker Skoven for alle barske Vinde, mod Syd strejfer Øjet uhindret over grønne Marker med Gaarde og Huse over mod Hjortespring og Herlev.
I klart Vejr ser man over Brønshøj helt ind til København. Man kan ved Hjælp af en Kikkert se, hvor mange Klokken er paa Raadhustaarnet, og man øjner tydeligt Zoologisk Haves store Udsigtstaarn. Den Restaurationspavillon, (note 2)» der opføres paa en af Bakkerne herude i Skovens Udkant, vil faa en storartet Udsigt, og i Pinsen – til hvilken Tid den skal staa færdig – kan De selv overbevise Dem om, hvorvidt vi har talt Sandhed. Eller De kan tage ud og bo et par Dage i Pensionat Hareskovdal, som De ser paa et af vore billeder. (note 3)» Maaske De faar Lyst til at blive derude og købe en af Hr. Skandrups Villaer.
Herude paa Overdrevet laa fordums en Klat Hytter, hvor alskens Pak holdt til. Rønnerne laa gemt hen bag Krat og Skov. De stjal og skød Skovens Dyr, de Fribyttere, der holdt til her, og fredelige Vandrere gik langt uden om denne Egn. Nu er det hele forandret. Ikke Naturen – den ligger der endnu i sin rige Pragt – men Hytterne er forsvundne, og et Villakvarter har rejst sig paa deres Plads. Og Skandrup er Manden, der har skabt denne Kultur. Han har bygget Villaer, nette at se til og gode at bo i, med Badeværelser, W.-C.’er og Trykvand. Fineste Drikkevand, det samme, som Københavnerne drikker fra Søndersøs Kilder. (note 4)»
Vil De bygge Dem et Hus, da bør De – for Deres egen Skyld – først tage ud og se paa Hareskovens Villaer. Kan hænde, at De her snarest finder, hvad De søger.
Arbejdere beskæftiget med byggeriet af Hareskovpavillonen i foråret 1906. Skandrups nye villaer ses med ”Rosenborg”, der oprindeligt var pensionat, længst til venstre i rækken. I baggrunden på markerne ses bl.a. villa ”Hansborg” og landbrugsejendommen ”Kjeldgården” henholdsvis nr. 281 og 273 på Gl. Hareskovvej, samt længst til højre ”Skovmosehus” på Priors Allé nr. 5.
