PDF Naturfredning
(Hareskov-Værløse Avis 15. marts 1937.)
Hareskov Grundejerforening, Værløse Sogneraad og Professor Dr. jur. Vinding Kruse (note 1)» har fundet hinanden. Det blev et af Resultaterne af det Møde, som Professoren holdt forleden i juridisk Diskussionsklub, og hvor han bl.a. omtalte det planløse og forrodede Byggeri flere Steder i Nærheden af Hareskoven langs Slangerupbanen.
Resolut tog Grundejerforeningen heraf Anledning til at invitere den ansete Professor herud og indbød Repræsentanter for Sogneraad og Bygningskommission til Mødet.
Det blev en meget interessant og lærerig Sammenkomst for Deltagerne.
Fra Toppen af Hjortespring Bakke (note 2)» viste Professoren den vidunderlige Udsigt over mod Hareskov, en af de kønneste Udsigter i Nordsjælland. Fra Naturens Haand er dette Landskab leveret saa herligt, som det kun findes faa andre Steder. Men Mennesket, der har slaaet sig ned paa denne Plet, har ikke respekteret Naturens ophøjede Skønhed, men har proletariseret den, forsimplet den.
Her ved Hareskov findes et af de sjældne Steder i vort Land, som er en Kilde til Glæde, Oplivelse og Forfriskning ikke mindst for den tusindtallige Befolkning fra Storbyen, hvis Sind dagligt sløves ved de ensformige, kedsommelige Indtryk fra Gader og Husmure.
Derfor er det af overmaade stor Vigtighed for Samfundet at værne de sjældne Naturomraader, der er Kilderne til Befolkningens Forfriskning og Glæde.
Professor Vinding Kruse gav overraskende Eksempler paa, hvor godt han kender Naturen og Bebyggelsen herude, da han nærmere paaviste det planløse og forrodede Byggeri. Han ankede særlig over, at Bebyggelsen er for meget spredt, og stridende mod al Skønhedssans – en Sans som ikke alle besidder – er der opført Huse med røde og gule Sten mellem hverandre; der staar lave Bungalows med grønne sildesalatagtige Tage mellem pæne Villaer med høje røde Teglstenstage. Alt dette og meget andet giver Bebyggelsen et forrodet Indtryk. Derved gaar ikke blot Skønhedsværdien tabt, men ogsaa den økonomiske, idet Mennesker, der gerne vil bo i skønne Egne og har Raad til at bygge smukke Boliger dér, ikke vil lægge deres Huse paa slige Steder, hvor de kan risikere at faa klistret grønne sildesalatfarvede Bungalows op ad sig.
Professoren betonede, at det ikke alene er her i Kommunen sligt sker. Det er meget værre andre Steder i Nordsjælland, f.Eks. ved Strandvejen og i vore Nabokommuner mod Syd paaviste Professoren ganske lignende Bebyggelse, endda lige op ad vort Sogneskel.
En og anden vil maaske mene, at det er de stedlige kommunale Myndigheder, specielt Bygningskommissionen, som bærer Ansvaret for det forrodede Byggeri. Men det er ikke rigtigt. Efter de nugældende Love og Vedtægter staar Sogneraad og Bygningskommission saa at sige magtesløse over for Byggeri af denne Art. Men Myndigheder og Rigsdagen er nu i den 11. Time ved at vaagne op til Daad, og Professoren ventede Vedtagelse af vigtige Love, der vilde bøde noget paa det skete og hindre lignende Byggeri i Fremtiden.
Der vil nu mellem Hareskov Grundejerforening, Værløse Sogneraad, Naturfredningsforeningen, Byplanlaboratoriet og Professor Vinding Kruse opstaa et Samarbejde, som i den 11. Time vil søge at redde Hareskov for yderligere proletariserende Byggerier.
Dispositionsplan for Hareskovby
Uddrag
(Max Sigumfeldt arkitekt MAA. Værløse Kommune, Københavns Amt, november 1955)
Grønne områder.
Det er nævnt flere gange, at Hareskov By for en stor del skylder den smukke og særprægede natur sin tilblivelse og vækst.
Selv uden at have oplevet Hareskov-arealerne før byen blev til, kan man forestille sig det ejendommelige levende landskab med spredte trægrupper og kratbevoksede mosedrag og med en vid udsigt fra bakken ved Fægyden nedover de kuplede arealer mod Tibberup å og videre til højdedragene ved Hjortespring og Gladsaxe.
Med den forståelse man i dag har for de bevægede terrænformers værdi ved udformningen af moderne boligkvarterer, føles det, som der ved den tilfældige og stive udstykning i Hareskov By til en vis grad er drevet rovdrift på byens landskabelige og rekreative ressourcer.
Byens forhold til naturen er en vigtig ting at tage op i dispositionsplanen, og dens værdi som bolig- og rekreationsby beror så godt som udelukkende på de naturværdier, den er begavet med, og som man derfor må søge at fastholde.
En stor del af skønheden ligger i samspillet mellem skovene, søerne og de græsklædte eller træbevoksede, mere eller mindre tilgængelige arealer, og udsigterne derfra.
De fleste af disse arealer er imidlertid i privat eje, men man er opmærksom på, at hver gang et af disse fritliggende private arealer bebygges, står byens naturværdier i fare for at blive forringet væsentlig, og sognerådet ønsker derfor, hvor det er muligt, indenfor bygningsreglementets, byplanlovens eller fredningsbestemmelsernes rammer, at gøre sit til, at disse værdier bevares.
Sognerådet er endvidere opmærksom på den landskabelige værdi, der er forbundet med de store villagrunde, der er forudsætningen for den skovagtige beplantning, der behersker ret store dele af de ældre udstykningsområder, og er klar over, at også denne naturværdi vil være i fare, såfremt en
udbredt deling af de store grunde finder sted, idet en sådan deling utvivlsomt medfører en stærk udtynding af den i mange tilfælde særprægede skovagtige træbestand.
Også heroverfor ønsker sognerådet at være på vagt og kun tillade dispensationer fra bygningsreglementets normalstørrelse på 1000 m2 i tilfælde, hvor det skønner, at der ikke derved går naturværdier tabt for almenheden.
