PDF Sognerådsformanden (note 1)» fortæller her om
Værløse Kommune
(Hareskov-Værløse Avis, sommer 1952)
Gennem hele middelalderen lige ned til år 1900 var Kirke Værløse hovedbyen i dette samfund, hvis sager afgjordes på bystævnerne. Da sogneforstanderskaberne og senere sognerådene indførtes, var det naturligvis Kirke Værløse, der havde hovedindflydelsen.
Vendepunktet i sognets historie, der medførte en ny struktur, skete med gennemførelsen af Slangerupbanen i 1905. (note 2)» Fra det tidspunkt forskød tyngdepunktet sig stadig fra den gamle hovedby Kirke Værløse mod øst, og de to store stationsbyer Lille Værløse og Hareskov Villaby ude på overdrevet opstod og voksede moderbyen over hovedet. Hurtigst gik det i Hareskovby, men nu er hovedbyen Lille Værløse og Syvstjernen med sine godt 1500 indbyggere.
Denne forskydning bevirkede, at den gamle samfølelse i sognesamfundet afløstes af en vis splittelse støttet af bypatriotismen.
I sognerådet sad de forskellige byers repræsentanter og vogtede på, at den ene by ikke skulle favoriseres på den andens bekostning. Navnlig var hareskovrepræsentanterne præget af denne mentalitet. Det var vel ikke så alvorligt. Hareskov var den yngste af søskendeflokken og navnlig i overgangsårene ængstelig for at noget skulle gå fra den. Og så gik det jo dog således, at Hareskovby på alle måder blev favoriseret. Den ene skoleudvidelse fandt sted efter den anden, så Hareskov Skole hurtigt med klassetal og bygninger kom forud for de andre skoler. (note 3)»
Man fik sin egen kirke. (note 4)» Gasværket (note 5)» blev placeret der. Den fik før nogen anden by sit samlingssted på ”Palægården”. (note 6)» Kommunens første aldersrentebolig står nu snart færdig i de smukke omgivelser. Lyset stråler på alle offentlige og private veje. Foruden Slangerupbanen kommer busserne fra alle fire verdenshjørner, så Ringvejen nu er et stort trafikcentrum. Ja, selv de private veje begynder det offentlige nu at overtage.
Ja, Hareskovby har sandelig i en årrække været kommunens kæledægge. Og det til trods for, at Hareskovby kun i tre måneder af de 100 år, det nuværende sognestyre har bestået, har leveret sognerådets formand. (note 7)»
Chr. Hauch
Værløse Kommune set med andre briller
(Hareskov-Værløse Avis 13. juni 1952)
Hareskov-Værløse Avis bragte i sit sidste Nummer en Artikel af Sogneraadsformand Hauch. Denne Artikel trænger til at belyses fra en anden Side, idet den indeholder et Angreb paa de tidligere
Sogneraadsrepræsentanter fra Hareskov – som menes at have favoriseret deres egen By paa den øvrige Kommunes Bekostning. Af Formandens Artikel ser det ud som Hareskov har faaet ethvert Ønske opfyldt. Alle i Hareskov ved jo meget godt, at dette langt fra er Tilfældet.
Det er ganske rigtigt, at Hareskovby for ikke saa længe siden var en ganske ny By, hvor der manglede baade det ene og det andet. Derfor er det ganske naturligt, at den stedlige Repræsentant søgte at hjælpe Byen med f.Eks. Skole og Veje.
For at de nye Beboere ikke skal tro, at Hareskov blev favoriseret paa den øvrige Del af Kommunens Bekostning, vil jeg tillade mig at nævne følgende:
- Beboerne har selv anlagt og drevet Vandværket. (note 8)»
- Grundejerforeningen i Hareskov anlagde og betalte selv Elektricitetsforsyningen. (note 9)» (Lyset har ganske vist straalet i mange Aar paa de private Veje, men for Lodsejernes egne Penge.)
- Man fik sin egen Kirke, skriver Hauch, men Beboerne har ogsaa betalt en væsentlig Del af den.
- Den i øvrigt gode Vej fra Hareskov til Bagsværd har Beboerne selv betalt en væsentlig Del af, ved Deklarationer paa deres Ejendomme.
- Gasværket blev placeret i Hareskov. Naar det blev placeret dér, var det udelukkende af tekniske Grunde – i øvrigt protesterede Beboeren imod Beliggenheden.
- At Beboerne nu har Busser ”fra alle Verdenshjørner”, maa man vel rettelig takke Københavns Amt for og ikke Kommunen, da det er Amtet, der har foreslaaet og betalt den nye Ringvej.
Disse faa Punkter – der kunne nævnes adskilligt flere – viser, at Hareskov paa ingen Maade er eller har været ”Kommunens Kæledægge”; for øvrigt bør en Del af en Kommune heller ikke favoriseres. Vi fra Hareskov har intet imod, at de øvrige Dele af Kommunen udlægges, naar Forholdene er modne dertil.
Disse Betragtninger skal ikke opfattes som Indledning til en Polemik, men kun som et Udtryk for at en Sag kan ses med andre Briller end Sogneraadsformandens.
C.A.Prior. (note 10)»
Hareskov Gasværk på Birkevang 14A er bygget i 1927 af arkitekt Kai Gottlob. Det ophørte i 1937 med at producere gas, men fortsatte som fordelingsstation for gas fra Strandvejens Gasværk indtil det – efter at have huset nogle mindre fabriksforetagender – sidst i 1970’erne blev ungdomsklub.
Vejen syd for Hareskov
(Hareskov-Værløse Avis 4. oktober 1957)
Under Byplanmødet på Frederiksberg holdt Sogneraadets Næstformand, Chr. Hauch, (note 11)» et Foredrag om ”Kommunalt Samarbejde”.
Vi gengiver her et lille Afsnit, hvori Hauch fortæller om Forhandlingerne om Forbindelsesvejen fra Aavej i Hareskov til Frederiksborgvej ved Skovbrynet. Vi har ”klippet” følgende fra Mødereferatet:
”Naar jeg nu tænker tilbage, saa dukker Erindringer op om en række Samarbejdsopgaver, jeg har staaet overfor. De kan maaske synes smaa og betydningsløse, men jeg tror, de alt i alt viser en Linie for mellemkommunalt Samarbejdes Vækst i de 35 Aar, de omhandler. Det begyndte hjemme i Værløse i 1921. Da jeg blev Formand i Sogneraadet, laa en byplanmæssig Opgave og ventede paa sin Løsning. Anlægget af Slangerupbanen havde skabt Betingelser for, at det tidligere Værløse Overdrev afgav Plads for et nyt Bysamfund: Hareskov Villaby. Paa dette skønne Sted med det stærkt kuperede Terrain skærmet af Hareskoven, voksede før og under 1. Verdenskrig en Villaby op med Udflytning fra København. Trafikmæssigt var den alene baseret paa Slangerupbanen. Til dette gamle Overdrev fra Gaardene i Lille Værløse førte kun én Vej: ”Fægyden” mod Vest. Derimod var der mod Øst ingen Vej – kun et gammelt Markspor langs Hareskovens Sydgærde til ”Stralsund” (note 12)» ved Frederiksborgvej. En strækning paa ca. 2½ Km., hvoraf de to Km. laa i Gladsakse Kommune.
I en halv Snes Aar var der stadig ført Forhandlinger mellem de to Kommuner om denne Vejs Istandsættelse. Men de var stadig strandet paa, at Gladsakse Kommunes Sogneraad var ganske uinteresseret, fordi Strækningen laa hen som Mose- og Engdrag med et Par mindre Landejendomme. Dengang var der ingen Organer til at formidle en saadan Sags Løsning; det maatte ske gennem rent private Forhandlinger mellem Kommunerne.
Det var meget svært at faa saadanne Forhandlinger i Gang, naar Interesserne ikke var sideløbende. Og skete det alligevel, gik det ofte efter Princippet fra ”Den kære Familie”: (note 13)» ”De mere kloge narrer de mindre kloge”. Og jeg maa bekende, at vi i Værløse i denne Sag kom blandt de mindre kloge. Spørgsmaalet løstes ved, at Værløse Kommune foruden at betale Anlægget inden for egne Grænser ogsaa maatte paatage sig Halvdelen af Udgifterne ved Anlægget i Gladsakse. Dette var vistnok ret og rimeligt. Noget urimeligt var der maaske heller ikke i, at Værløse derefter ogsaa maatte betale Halvdelen af Vedligeholdelsen af Vejstrækningen i Gladsakse. Det urimelige og ubillige var, at denne Overenskomst ikke blev tidsbegrænset og ikke kunne opsiges. For det viste sig naturligvis snart, at dette Vejanlæg meget hurtigt aabnede for en kraftig Bebyggelse af Arealerne i Gladsakse.
Saa var det aabenbart meningsløst og uretfærdigt, at Vedligeholdelsesudgifterne til evige Tider skulde hvile paa Værløse med Halvdelen. Heldigvis var der i Overenskomsten optaget en
Bestemmelse om Voldgift. Jeg nægter ikke, at den Dag Voldgiftskendelsen faldt til Værløses Fordel, saa følte vi rigtigt Sandheden i det gamle Ord: ”Den ler bedst, som ler til sidst”.
Men siden har vi lært at passe paa ikke at indgaa Evighedsoverenskomster uden Ret til Opsigelse.”
Svinget ved krydset Gl. Hareskovvej og Åvej. Billedet er formodentlig taget kort efter etableringen af vejen syd om skoven til Bagsværd.
