En aften med opera og operette

Onsdag d. 30.10.2013 kl. 19:30

En sangaften med den lokale sopran Birgit Lyngholm og hendes pianist, Ellen Tang.
Birgit Lyngholm er uddannet pianist og sanger fra konservatoriet og er en fremragende danser, og hun har udfoldet sig på Det Ny Teater i CATS, PHANTOM OF THE OPERA, SOUND OF MUSIC, DEN GLADE ENKE og mange andre opførelser.

Birgit har assisteret Radiokoret, sunget mange solokoncerter, virker som korleder for både børne- og voksenkor. Hun har endvidere været sangcoach for børn på flere teaterforestillinger i Operaen og for voksne i udsendelsen ”Stemmer fra Opgangen”.

Pianisten Ellen Tang har spillet sammen med Birgit siden de begge var 14 år og spillede klaver hos Teddy Teirup. Ellen er til daglig musiklærer på Odense Musikskole, og en meget benyttet akkompagnatør for instrumentalister, sangere og kor.

Programmet bliver meget varieret med Negro Spirituals, sange og arier af George og Ira Gerswin og operette og operaarier af bl.a. Lehar og Puccini.
Mellem numrene vil de to solister fortælle lidt om værkerne.

Pris: Gratis for medlemmer af HMB og biblioteksklubben, 60 kr. for andre.
Tilmelding: Senest 27.10. til Niels-Erik Olsen, email hidden; JavaScript is required eller 4087 0982
Sted: Hareskov Bibliotek, Poppel Allé 12.

Dette indlæg blev udgivet i Aktuelle arrangementer, Musik og foredrag. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.