Velkommen til Hareskovby Medborgerforening – HMB

HMB er en interesseforening for alle os, der bor i Hareskovby. Foreningen arbejder for byens trivsel og sammenhold, og for at bevare og udvikle byen til fælles bedste.
Her på hjemmesiden finder du informationer om aktuelle arrangementer og initiativer, byens øvrige foreninger, historiske fotos og meget mere. 
Kig også gerne forbi HMB på Facebook, hvor vi kommunikerer løbende.


Nyt fra HMB:

Tak for en god generalforsamling i HMB og endnu et godt møde med borgmesteren, Ole Bondo Christensen

For 14. gang lagde vores borgmester, Ole Bondo Christensen, vejen forbi Annexgården her i Hareskovby, som optakt til HMB’s årlige generalforsamling. Bondos besøg er altid en god anledning til at høre om ‘rigets tilstand’, samt stille spørgsmål og komme med input til borgmesteren og dermed kommunen.

Det er også godt at se ‘vores’ byrådsmedlemmer Lene Munch-Petersen (S) og Niels Jørgen Brandt (K), som altid bidrager med input og skaber en direkte forbindelse til de beslutninger, vores folkevalgte tager på vores vegne. Også tak til Matilde Powers (S), som lagde vejen forbi, og kunne berette, hvordan hun har taget nogle af vores lokale udfordringer (bl.a. vandmiljø i søerne samt trivsel i skole og insitutioner) med til Christiansborg.

HMB’s generalforsamling forløb vanen tro godt, og var præget af engagement og god stemning. Tak til Niels Jørgen Brandt for at påtage sig dirigentrollen.

Du kan finde referatet fra generalforsamlingen her, men jeg vil gerne fremhæve, at Kirsten Fritsche, som i forvejen yder en stor indsats for HMB, har meldt sig til bestyrelsesarbejdet. Og at Peter Lundtoft, ny i HMB-regi men Hareskovby-bo gennem 33 år, også har valgt at stille op og deltage i arbejdet for at bevare og udvikle Hareskovby og HMB. Tak for det.

Og selvfølgelig tak til alle fremmødte og alle i og omkring bestyrelsen, som er med til at drive HMB fremad til glæde for hele byen.

Mvh
Preben Bitsch
Formand for HMB

 

Januar 2024

HMB’s forårskalender er husstandsomdelt i Hareskovby i januar, men du kan også se den i elektronisk form her

 

HMB Nyt forår 2024 - klik for online-version

Vi glæder os til at se dig 😃

 

Husk at betale kontingent for 2024

Det er fortsat både billigt og nemt at støtte arbejdet i din lokale medborgerforening.  Indbetal kontingentet på 200 kr. for hele husstanden på MobilePay 25296 eller bankoverførsel med oplysning af navn, adresse og email – og så er du medlem.

MobilePay: 25296

Bankoverførsel: 1551-6643787

 

December 2023

HMB’s input til Vejdirektoratetets ‘idé- og forslagsfase’ ang. udvidelse af Ring4 til 4 sporet byvej.

Efter afholdelse af borgermødet (som blev til to pga. for mange fremmødte til første møde ift. lokalets kapacitet) har HMB med lokaludvalgsformand Anders Riiber Høj i spidsen nu færdiggjort og indsendt et høringssvar. Det er værd at bemærke, at projektet lige nu er i sin undersøgende og afklarende fase, den såkaldte idé og forslagsfase, hvor Vejdirektoratet dels indsamler input og dels skal undersøge en lang række forhold og mulige konsekvenser udefra den opgave, de er blevet stillet af politikerne. I midten af 2025 skal der så ligge et resultat af arbejdet og dermed en indstilling til politikerne. Der blive der en ny høringsfase, hvor der vil blive mulighed for at forholde sig til og kommentere på de konkrete forslag og beregninger, Vejdirektoratet lægger frem.

HMB’s input bakkes op af Hareskovbys fem byrådsmedlemmer, som nævnt sidst i høringssvaret. Svaret er også afstemt med en lang række grundejerforeninger og interessegrupper langs med Ring4.

Du kan se HMB’s høringssvar her.

Du kan se mere om projektet på Vejdirektoratets Vejdirektoratet – udvidelse af Ring4 

 

 

Dbh Preben Bitsch, Formand for HMB – Hareskovby Medborgerforening

 
____________________
 
 
 

HMB’s nyhedsbrev får du ved at skrive navn og email i felterne ude til højre eller ved at skrive til email hidden; JavaScript is required

Aktiviteter og arrangementer i HMB bliver offentliggjort i starten af januar hhv. slut august og kan findes både her på siden og på Facebook. Har du ideer eller forslag til spændende aktiviteter, så skriv eller ring endelig til os.

Følg med her på siden, i HMB-nyhedsbrevene og på Facebook.

Søerne i Hareskovby
Sø-gruppen har udgivet folderen “Søerne i Hareskovby – Råd og vejledning om vedligeholdelse og bevaring af et rigt plante- og dyreliv”. Folderen kan findes på biblioteket (så længe lager haves) og kan ses her: Søfolder

Jubilæumsskrift
HMB har i anledning af 100 års jubilæet i 2017 udgivet et jubilæumsskrift, som kan ses her: Jubilæumsskrift. Udgivelsen fortæller også den charmerende historie om Hareskovbys udvikling gennem mere end 100 år.

Udlejning af Annexgården

Læs alt om udlejning af Annexgården på www.annexgaardenhareskovby.dk.

 

Der er lukket for kommentarer.

Aktuelle arrangementer