Bladtegnerens kunst
Torsdag den 13. oktober 2011 kl. l6
Danske aviser er berømte for deres bladtegninger, som er en helt særlig kunstart. Claus Seidel, bosat i Farum, har udøvet kunsten siden han var 19 år. I ”Debatforum” fortæller han og viser en lang række eksempler fra arbejdet med pennen på blokken i nu 45 år på aviser, i TV og i ”Svikmøllen”.
Om sit oplæg siger han bl.a.:
”Bladtegneren er journalisten, der tegner sine fortællinger, hvad enten du beskæftiger dig med den politisk-satiriske tegning eller sidder i teatret eller i retssalen og dokumenterer en forestilling eller en retssag.
Bladtegningens styrke er, at den udtrykker følelser, gemyt og stemning. Teatertegneren tegner på sit sinds oplevelser i teatret og omsætter det umiddelbart på papiret. Derfor klæder en teatertegning så suverænt anmelderens vise betragtninger.
Den politiske satire giver bladtegneren plads til at jonglere med en begivenhed, at vende den på hovedet og gøre grin med det politiske parnas. Han kan håne og latterliggøre, ja det er nærmest hans pligt i ytringsfrihedens grundlovsfæstede ret”.
Læs mere om arrangementet her: efterår-2011-debat-endelig-pdf
Gratis adgang
Tilmelding: Børge Egelund Jørgensen
email hidden; JavaScript is required
Tlf. 4498 8003
Sted: Hareskov Bibliotek