Jul i Annexgården

Juledekorationer, korsang og eventyr

Søndag den 4. december 2011 kl. 14-16

Medborgerforeningens julearrangement har en helt ny form i år. I stedet for julemarked med ting til salg, inviterer vi til en eftermiddag med hygge og underholdning for både børn, forældre og bedsteforældre.

Rammen er den bedst tænkelige: Annexgården. Her kan børn (og voksne hvis de har lyst) lave juledekorationer under kyndig vejledning fra kl. 14. Prisen pr. dekoration er 25 kr.

Julen bliver sunget ind kl. 14.30 af Hareskov Kirkes børnekor.

Derefter fortæller skuespilleren Olaf Nielsen juleeventyr. Olaf Nielsen bor i Hareskovby og er kendt gennem mange år for sin medvirken på scenen, lige fra studenterrevyerne i 1960’erne til en lang række teaterforestillinger, ca. 15 spillefilm, TV-serier, børne/ungdoms-TV/radio og – ikke mindst – nogle af de mest populære julekalender-udsendelser i fjernsynet.

Undervejs serveres hjemmelavet glühwein, æbleskiver (evt. kaffe og kage) samt saft til børnene, alt sammen til rimelige priser – og det vil være muligt at købe ekstrakt til glühwein med hjem.

Gratis adgang

Tilmelding ikke nødvendig

Sted: Annexgården, Skandrups Allé 7

Dette indlæg blev udgivet i Aktuelle arrangementer, Weekend i Annexgården. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.