Kunstens dag

”Kunstens Dag” er blevet en tradition i Hareskovby. År for år er besøgstallet vokset, og her i 2012 har arrangementet et lille jubilæum, for det er 5. år i træk, vi arrangerer ”Kunstens Dag”:

Søndag den 29. april kl. 11-17 på Hareskov Bibliotek, Hareskov Skole og medborgerhuset Annexgården. 

Vi inviterer som sædvanlig kunstnere, bosat i Hareskovby, til at udstille (også debutanter!) og kommer med mere information i foråret. Men sæt kryds i kalenderen allerede nu og bed din nabo om at gøre det samme, for dagen har efterhånden udviklet sig til en folkefest, hvor det halve af Hareskovby mødes – i fjor kom der over 2.000 gæster i de 6 timer, udstillingen varede.

Hvis du ikke har udstillet tidligere, men gerne vil være med, så send en mail allerede nu til:

email hidden; JavaScript is required

Dette indlæg blev udgivet i Kunstens Dag. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.